Forleden dag var jeg ude at gå,
jeg var ikke gået mange meter, før jeg havde en flyver i hånden,
der var nogen, der mente, at jeg skulle med til fest
men jeg skulle bare ud at gå.
Det kunne de jo ikke vide.
Når man er ude at gå
så kan enhver jo se, at man ikke er derhjemme
så hvorfor skulle jeg ikke støtte de hjemløses blad?
og "må vi stjæle lidt af Deres tid?"
siger tre unge mennesker med hver deres gode sag
og jeg påpeger: at hvis de stjæler
er jeg i min gode ret til at civilanholde dem
Jeg er bare ude at gå
og jeg kigger ned i jorden
og muldvarper mig gennem byen
har en grim tanke omkring fremtiden
måske er det ikke nok, at der står "Nej tak" til reklamer på vores dør
Vi bliver nødt til at gå rundt med et stort skilt hele tiden
Gratis avisbude dukker op
måske burde jeg prøve den her fast?
Jeg betaler ikke for at få dårlige anmeldelser ind ad døren
Han siger, at det forstår han godt, men han er jo bare sælgeren
Ja, men jeg er bare ude at gå, men det er svært nu om dage
Kan I ikke skrive noget om dét?
Og jeg søger tilflugt under en af byens broer
og i det jeg går forbi trykker en dame på en knap
Hvad laver du? spørger jeg
Trafikregistrering, siger hun
og nu er det en spillemand, der tænker:
Jeg vil ikke regiseres! Tryk mig ud igen!
Men det kan hun ikke
Så nu kan alle se, at jeg har været ude og gå.