fredag den 12. august 2011

Vegansk tandpasta

Nogle vil måske mene, at det er en bagatel, men tandpasta er i så fald en ret stor bagatel for mig. Men hallo, min mor er tandlæge, jeg kan virkelig ikke gøre for det! Det er ikke så meget de animalske bagateller, der afholder mig fra at bruge colgate og den slags, det er mere bare fluor og alt det kemiske, som jeg ikke er så vild med. Dog må mine deodoranter indeholde så meget gift, som de vil, så længe de får mig til at dufte godt. Og ellers er der jo altid eau de cologne, selvom det af navn lyder en smule bøsset. Men tilbage til tand og pasta! 


Jeg køber min tandpasta i Helsemin, som ligger på internettet eller ved Nørreport. Og et andet sted i København, som jeg ikke lige husker, da jeg aldrig viger fra normen og ikke tør prøve andre steder. Men mærket hedder Kingfisher, og jeg vil klart anbefale det! Det er mint, og det er mums. Nogle vil måske synes, at 40 kroner for 100 ml er lige i overkanten, jeg synes, at det er smukt og dejligt og hele møget værd, for jeg har da smukke bisser, har jeg ikke?  Igen, der findes garanteret lige så gode alternative til langt billigere priser, men jeg holder mig til det vante. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar